Rødgranen er den mest anvendte træart i vores skovbrug herhjemme. Den trives godt på de fleste lokaliteter, hvor den ofte har en stor tilvækst. Den benyttes både som træ til tømmerproduktion, men den kan også bruges som juletræ.
Det anbefalede plantningstidspunkt er marts til oktober, men rødgran kan plantes stort set hele året.
Latinsk navn: | Picea abies |
Højdekategori: | 3 |
Jordforhold: | Rødgranen er nøjsom. Den gror bedst på veldrænede jorde. |
Frost: | Hårdfør overfor forårsfrost. |
Vind: | Følsom overfor stormfald. |
Salt: | Saltfølsom. |
Vildt: | Ved normale vildtbestande burde rødgranen ikke blive bidt, men ved større bestande kan den være udsat. Ligeledes kan den være udsat for skrælning hvis der er kronvildt. |
Anvendelse: | Skov, naturskov og juletræer. Hovedsageligt tømmerproduktion, men kan også anvendes som juletræ. |
Provenienser
Hofmansgave FP. 240:
Proveniens der er selekteret for sundhed, som gør den særligt egnet til brug i midt- og vestjylland. Desuden er den udvalgt for øget rumvægt.
Snevret FP. 241:
Finkvistet proveniens der er velegnet til tømmerproduktion på de lidt bedre jorde.
Sønderskovgaard FP. 248:
Sent udspringende proveniens der er velegnet både til juletræ- og tømmerproduktion.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.